Stress

 Kontakt Schüsler Psykoterapi og Coaching: tlf. 22 16 30 24 - mail: henriette@byschusler.dk

Stress

Hvilke døre skal åbnes eller lukkes?

Kortvarig stress


Det er normalt at føle sig stresset engang imellem f.eks. når du skal have familien ud af døren om morgenen, og børnene måske ikke er helt så samarbejdsvillige. Eller når du er ved at komme for sent på arbejde, fordi din bus ikke ankommer til tiden eller bilen ikke vil starte.


Det er helt normalt, at føle sig stresset i sådanne situationer. Din krop er i kortvarig alarmberedskab, så længe situationen står på, men så snart problemet er løst slapper din krop igen af.

Langvarig stress


Oplever du derimod, at du hele tiden kommer for sent med alt, at du mistrives i fællesskabet på arbejdspladsen eller uddannelsen, at der hele tiden ligger et stort ansvar på dine skuldre - både privat og på jobbet eller der i det hele taget er alt for mange krav til dig selv, som bliver svære at leve op til. Er dit liv blevet sådan, at presset eller problemerne er der hele tiden, så de aldrig forsvinder helt. Ja så er din krop i konstant alarmberedskab, og får aldrig lov til at slappe af. I sådanne situationer kan stress blive farligt og udvikle sig til sygdom, angst eller depression. 


Stress er ikke en sygdom i sig selv, men stress i en længere periode kan påvirke din krop i en sådan grad, at du kan blive syg og i værste tilfælde kan det blive livstruende.


Når din krop er i konstant alarmberedskab, enten pga. stress eller angst, så får din krop ikke lov til at slappe af. Dit nervesystem er hele tiden højt aktiveret, og du får ikke forløst den spænding og energi, som du har ophobet i kroppen. Dine tanker kører ofte rundt i et stort kaos med hovedvægt på det negative og uoverskuelige i dit liv. Som regel kan du ikke finde nogen brugbar løsning på dine udfordringer og du fortsætter bare ræset derudaf styret af automatpiloten. Nogle får ikke standset op og korrigeret tempoet eller prioriteret de mange opgaver - men hvis du ikke aktivt får skabt de nødvendige forandringer, så reagerer kroppen klogt nok en dag og sætter en stopper for det uhensigtsmæssige mønster. Først med små signaler såsom dårlig hukommelse og koncentration, hovedpine, nakkesmerter, humørsvingninger osv. Efter længere tid kan det resultere i alvorligere kropslige sygdomme såsom blodpropper og kræft eller psykisk som angst eller depression. Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer på stress der viser sig.

Du kan også læse mere om stress på stressforeningens hjemmeside her 

Jeg kan hjælpe dig


Med psykoterapetisk samtale for at kigge på og bevidstgøre uhensigtsmæssige mønstre og finde nye måder at tænke og handle på. Jeg hjælper dig også med at få opløst dit tankekaos, så du opnår et overblik over, hvad du bliver stresset over og støtter dig i processen henimod hvilke prioriteringer du har behov for i dit liv, for at opnå balance og trivsel igen.


Ved at træne din kropsbevidsthed via samtale og kropslige øvelser, så du opnår en bedre kropslig sansning, så du i fremtiden kan fornemme din krops signaler på, hvad der føles godt eller ubehageligt. Samtidig vil du få metoder til, hvordan du kan få din krop og nervesystem til at slappe af, så du igen må få lov til at opleve balance og ro.


Andre vigtige faktorer i stressbehandling


  • Sund kost og vitaminer 
  • motion (gåture, dans)
  • lystbetonede aktiviteter
  • meditation og Yoga
  • kom ud og nyd naturen
  • afslappende musik 
  • åndedrætsøvelser



Ønsker DU at dit liv skal være anderledes? og har du LYST til at ændre det?


Så ring eller skriv til mig, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Kontakt mig her 

Kontakt


Schüsler Psykoterapi og coaching

Roslevvej 34

7870 Roslev

Mobil: 2216 3024

E-mail: henriette@byschusler.dk


CVR-nr.: 25398025


Følg os på de sociale medier

Medlem af

copyright © 2019, Schüsler Psykoterapi og coaching