Personligt:
Jeg hedder Henriette og jeg er født i 1971. Jeg er vokset op i en familie med 3 mindre søskende og med engagerede og hårdtarbejdende forældre. Jeg blev tidligt gift og blev skilt for nogle år tilbage efter 17 års ægteskab. Jeg har fundet min nye kærlighed, som jeg nu er gift med og har levet sammen med i 11 år. Jeg har 4 skønne børn i alderen 9 - 26 år. 2 er hjemmeboende og 2 er flyttet hjemmefra.
Jeg har været på min egen spændende personlige udviklingsrejse, som startede i 2002, hvor jeg gik ned med stress. Siden er jeg blevet meget klogere på mig selv - mine automatiserede mønstre, begrænsende overbevisninger og mit tilknytningsmønsters betydning for mine reaktioner og handlinger i forhold til mig selv og mine betydningsfulde relationer. Jeg lever derfor i dag i større kontakt med mine behov og ønsker og har fået fyldt min rygsæk op med gode redskaber til at skabe trivsel og mening for mig selv og andre.
Det er min erfaring og oplevelse, at det har stor betydning for en psykoterapeuts virke, at man personligt har arbejdet sig igennem egne udviklingsprocesser og selv har mærket, hvor smertefuldt livet også kan være. Det giver mig en større mulighed for at sætte mig ind i mine klienters udfordringer og praktiske erfaringer med, hvad der skal til for at hele sine sår og finde retning i livet igen.
I dag bruger jeg både mine personlige egenskaber og erfaringer til at hjælpe andre mennesker videre hen imod et mere selvkærligt og meningsfyldt liv i ro og balance. Jeg ser mine egne livskriser som gaver, der har styrket mig og udviklet mig til den jeg er idag.
Kerneværdier:
Den røde tråd, som har givet mening i mit liv, har altid været at hjælpe andre mennesker og være med til at motivere og støtte dem i deres udvikling hen imod at opnå et kærligt, værdigt og meningsfyldt liv.
Vi har i min optik alle værdi og hver vores unikke betydning i fællesskabet. Vi har behov for hinanden og fællesskabet. Jeg er fortaler for, at vi skal nære kærlighed til os selv og vores relationer, for at vi herigennem kan støtte hinanden i at blive den bedste udgave af os selv, så vi kan udleve vores drømme og udnytte vores potentiale.
Uddannelse og kurser:
Erhvervserfaring: